FOKUS: Spørgsmål om kolonialisme og slaveri fyldte meget lidt i Oplysningen. Først med Den Haitianske Revolution kom de for alvor på dagsordenen og en radikal antislaveri-position voksede frem. Denne artikel følger slaveri-debatten fra oplysningens arv i Den Franske Revolution til Haitis og de slavegjortes uafhængighed i 1804.
Selvom den oprørte masse ikke vidste, at de var i gang med en revolution, så var Den Franske Revolution med til at definere, hvor hurtig, gennemgribende og voldsom social forandring i fremtiden kunne være.
Symposium: Den herskende ideologi kræver af os, at vi stemmer. Men det betyder ikke, at vi blot kan bryde med denne ideologi ved ikke at stemme. Nicolai von Eggers argumenterer her for, at den virkeligt kritiske handling er selve handlingen at kritisere.
Teknologihistorien er spækket med fortællinger om ’store mænd’ og deres ’revolutionære opfindelser’. Men hvad med de teknologier, de ting, som var en del af de fleste menneskers hverdagsliv? Teknologihistoriker Louise Karlskov Skyggebjerg minder os om to tidligere ikke-ting, kvajelakken og rettebåndet – i dag glemte, dengang nyskabende.
Kan en revolutionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skatten på te? Når det kommer til Den amerikanske revolution er svaret paradoksalt nok ja. USA blev grundlagt under Den amerikanske revolution fra 1775–83 som et oprør mod den engelske kolonimagt. Den amerikanske revolution er lidt speciel sammenlignet med andre moderne
Den amerikanske revolution — revolution med paryk på Læs videre »
Forbrug, klassetilhørsforhold, klassemodel. Nicolai von Eggers gennemgår en ny klassemodel for, hvordan samfundets klasser kan anskues. Nutidens medier og politikere taler om samfundsklasser, som om samfundet så ud, som det gjorde på Marx’ tid for omkring 150 år siden. I en artikel i Politiken kunne man for nyligt læse, at den nuværende S‑SF-regerings første regeringsår,
Klassekamp eller moderne samfundsteori? Ja tak! Læs videre »